HH90's historie

HH90 - Holstebro Håndbold 90 - er en sammenslutning fra 1990 af Holstebro KFUM og Holstebro HK, og har i dag ca. 530 aktive medlemmer, heraf 480 i ungdomsafdelingen. Netop ungdomsafdelingen er hjertet i HH90, som kan byde på både bredde og elite.

HH90 er moderklub til TTH Holstebros dame ligahold. HH90 er ligeledes en del af TTH Holstebros ungdomsafdeling som varetager hold i U-16 og U-18 rækkerne.

HH90 er hvert år i påsken arrangør af Danmarks største ungdomsstævne med 4000 deltagere med hold fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Danmark.

Klubbens aktivitetsniveau understreges også af engagementet i Holstebro Elitesport om talentudvikling.
Samarbejdet optimerer rammerne for talentudvikling, hvor udøverne udvikles i et elitemiljø, der giver udøverne mulighed for at kombinere elitesport og uddannelse.

Læs mere om mulighederne og tilbuddet her: www.holstebroelitesport.dk