Generalforsamling i HH90 - 2023
Tirsdag d. 28. marts 2023 kl. 19.00 i kælderen på Idrætscenter Vest
Hermed inviteres alle medlemmer i HH90, aktive som passive samt forældre til medlemmer af ungdomsafdelingen.
Dagsordenen vil være som følger:
- Valg af dirigent - Jesper Linde Madsen
- Formandens beretning
- Kasserens beretning og godkendelse af regnskab.
Herunder fastsættelse af næste sæsons kontingent samt fremlæggelse af budget.
Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for U15 drenge og piger sættes op, for de spillere, der træner tre gange om ugen. Endvidere foreslår bestyrelsen, at kontingentsatserne fastholdes, og når en ny bestyrelse er konstitueret og kender økonomien, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvis der vurderes behov for ændring i kontingentet. - Indkomne forslag - skal være formanden i hænde senest 5 dage inden generalforsamlingen
- Valg af formand.
Bent Vincents tager ikke imod genvalg.
Bestyrelsen foreslår Charlotte Toft som ny formand - formanden skal for nuværende vælges for en 1-årig periode.
Valg til bestyrelsen - Menige medlemmer - vælges for en 2-årig periode:
Magna Galsgård, modtager ikke genvalg
Charlotte Toft, modtager genvalg
Linda Lauterbach, modtager genvalg
Hvis Charlotte Toft vælges som formand, skal en ny vælges som menigt medlem. - Valg af suppleanter
Der vælges to suppleanter for en 1-årig periode - Valg af revisor
- Eventuelt
Status på bekymringsmail sendt til Støtteforeningen for Holstebro Cup